Grammatiske Huskeregler - Hvornår bruges mig og jeg?

Hvornår er det lige man bruger mig og hvornår bruges jeg i sætningerne?

Problemet med mig/jeg er ikke i starten af sætningerne, men i slutningen. Hedder det ”Anna og jeg gik til festen?” Eller ”Anna og mig gik til festen?”

Den grammatiske regel er at man bruger jeg, når det er grundled (subjekt) i sætningen. Fx "Anna og jeg går på vejen sammen".

Man bruger mig, når det er noget andet end grundleddet. Fx "Tøjet var som skabt til Anna og mig".

Huskeregelen:

Og min dejlige huskeregel; Er at man kan huske det ved at fjerne alt det der står før jeg/mig og evt. det efter hvis det lyder underligt. Det gælder om at korte sætningen helt ned, så springer det som regel lige i øjnene på en, hvad der er rigtigt og forkert. Og læs det gerne højt, for at være helt sikker, her har huskeregelen brug for at man lytter til hvad der lyder rigtigt og forkert.

Fx

"Anna og jeg går på vejen sammen" vil så blive til ”jeg går på vejen" og det er tydeligt at man ikke bruger mig i dette tilfælde ”mig går på vejen” skulle meget gerne lyde helt forkert, som babysprog.

Fx

"Tøjet var som skabt til Anna og mig" bliver til ”Tøjet var som skabt til mig” igen er det let at høre hvad der er rigtigt og forkert grammatisk.

Venligst JKKN