lørdag den 24. september 2011

Et lille lys i mørket af at ha mistet alt



På trods af min harddisk med et gik ned i forgårs, og jeg dermed mistede ALT på min computer, kan jeg trods alt være overlykkelig for en ting. Godt nok, er jeg virkelig helt nede over alt væk, over alle de ting jeg aldrig får igen. Se mit forrige indlæg:  
http://forfatterjkkn.blogspot.com/2011/09/prve-slettes-snarest.html

Men et lille lys i mørket er der da at finde i sorgen over min Harddisk`s pludselige død......

fredag den 23. september 2011

Forbandede harddisk

 
"ja ja jeg køber en ekstern harddisk og lægger alt mit lort over på. Ellers køber jeg da bare en USB -nøgle, hvor jeg kan have mine ting på; alle mine noveller, alle mine digte, alle mine essays, og bedst af alt, alle mine geniale ide til nye noveller, hovedpersoner, alle mine daglige øvelser både opgaverne, men da også svarene, alle gode links, alle mulige samlede gode råd fra forfatter, fra bøger og nettet, som fyldte mere end 50 dokumenter ..Nå ja og alle mine E-BOOKs Ja alle disse ting er skønne at have som forfatter ikk sandt ??!!"


DE ER FUCKING VÆK NU !!


Min harddisk gik ned i går, helt uventet, den har fungerede perfekt ingen ting der, og selvfølgelig fik jeg mig aldrig taget sammen til at lave en backup.

onsdag den 14. september 2011

Gratis E-book - på kun få minutter

Jeg har fundet et rigtig godt link, som jeg gerne vil dele med jer andre.


Det er en helt GRATIS e-book, man kan hente på under et par minutter, man skal ikke registre sig, man kan bare hente den. Det har jeg naturligvis selv gjort, og det tog vitterlig ikke mange minutter, hvis det overhovedet tog et. Grunden til at jeg så gerne vil linke her til, er fordi jeg synes alle andre herinde på siden skal have muligeden for at forbedre sig.


E-bogen hedder "Skriv om det", og handler om at udvikle sig som forfatter, dog henvender den sig også til andre der skriver, end lige forfatter spir som de fleste herinde er.


Den er kun på 50 sider, den indeholder bla., skriveteknikker, SERIØSE forslag, tips og råd til at blive bedre og komme godt i gang og igennem at skrive en tekst.


Her er linket til det helt fantastiske tilbud om en gratis E-Book:




http://bookboon.com/dk/business/personlig-udvikling/skriv-om-det




Venligst JKKN

Novellekonkurrence – vind udgivelse af egen bog

Jeg faldt lige over denne konkurrence, der er tre små uger til deadline. Så der skulle gerne være en chance for nogle af jer stadig at nå det.


Jeg vil selv prøve at sende et indlæg ind, og vil naturligvis lægge det ind her, men må vist heller vente med det indtil jeg ved om jeg er videre, kan ikke forstille mig at det er en god ide at offentliggøre det, nu når det er en konkurrence. Da i hvert fald ikke før man har fået svar. Dog ved jeg ikke om man må eller ej.
Det skal lige siges at har jeg absolut ingen forventninger, om at jeg skulle gå hen og komme i betragtning som en af vinderne. Og det er helt bund ærligt. Jeg er et helt nyt spir, som først har genoptaget skriveriet efter næsten et helt årtis pause!
Desuden der findes et utal af ekstremt dygtige, danske u-publicerede forfatter spir på nettet, nogle har skrevet i mange år, så må indrømme at jeg ikke helt tror på at jeg så skulle gå hen at vinde.
Det kræver ultra megen øvelse, mange, mange timer at blive en dygtig forfatter, og derfor er jeg blot på vej til at blive bedre og bedre hver dag. I hvert fald mere erfaren, og så kan man da vist kunne komme i den rigtige retning.
Jeg hørte en sige at før man er rigtig øvede i noget, er ikke før end man har brugt over 10.000 timer på det.
Og der kan jeg hurtigt regne ud at det bliver til en del år, selv hvis man har 4-6 timer om dagen, hvilket jo er ret meget for folk med arbejde, familie, venner, fritidsinteresser udover at skrivelysten naturligvis mm. så på trods af 4-6 timer hver evig eneste dag, ”bliver det jo ikke til mere end 1400-2100 timer om året”, og op til de 10.000 timer, er der jo så 5-7år.
Ting tager tid – og så er det jo heldigt at man brænder for det – jeg gør i hvert fald for skriveriet.




Nå nu blev der jo pludselig en hel masse uden-om-snak, så nu til konkurrencen


sakset fra siden;

Temaet er oprør
Temaet for novellekonkurrencen er oprør. Det vil sige, at omdrejningspunktet for din novelle på en eller anden måde skal omhandle "oprør". Men hvad er oprør?
Man kan tale om oprør af politiske grunde - et oprør mod samfundet, systemer osv. Men også som en protest mod skik og brug - et oprør mod f.eks. forældre. Oprør kan også hænge sammen med vrede og ophidselse. Eksempelvis kan en hel by eller land være i oprør efter en frygtelig begivenhed. Men man kan også tale om oprør i mindre målestok f.eks. mod sig selv. Man kan være i "oprør" mod sin krop gennem et ønske om at tabe sig. Eller mod hverdagen og den måde man lever sit liv på. Temaet om oprør at således frit tilgængeligt og helt op til dig at bestemme.
Du vælger også selv, om din novelle skal være romantisk, spændende, uhyggelig, chick-lit, dagbogsagtigt eller noget helt andet. Så længe den bare omhandler et tema om oprør.

 
Baggrunden for temaet
Baggrunden for temaet om oprør hænger sammen med, at Hovedstads Regionens biblioteker har et fælles tema om netop oprør i uge 47. Her vil der være forskellige arrangementer og tiltag på de medvirkende biblioteker, der alle på en eller anden måde har oprør som omdrejningspunkt. For Stadsbibliotekets vedkommende blandt andet i form af novellekonkurrencen, som vi glæder os meget til.

 
 
Noveller udgives i bog Der udvælges 10-15 noveller, der bliver samlet i en bog og udgives af BoD. Torsdag den 24. november offentliggøres bogen til en bogrelease på Stadsbiblioteket.
 
 Betingelser
  • Omdrejningspunktet for novellen skal være oprør
  • Du skal være minimun 16 år for at deltage
  • Novellen må fylde 1-10 sider
  • Novellen skal skrives på computer og indsendes pr. e-mail (se adressen nedenfor)
  • Novellen skal på hver side markeres med navn
  • Ved indsendelse af novellen skal oplyses: Navn, alder, adresse, tlf.nr. og din e-mail
  • Oplys hvor du har hørt om konkurrencen: På lyngbybib.dk, reklame på biblioteket, i Det Grønne Område eller andet
  • Du kan kun deltage med en novelle
  • Novellen skal mailes til lba@ltk.dk senest mandag den 3. oktober 2011 kl. 12








Her er et link til siden:
https://www.lyngbybib.dk/nyheder/novellekonkurrence


NB: Deadline for indsendelser af noveller er mandag den 3. oktober 2011 kl. 12.






God skrivelyst – Venligst JKKN

Novelle - Eriks udgangspunkt

Han støtter sig til stolens ryglæn mens han rejser sig usikkert op. Kurs mod baren endnu en gang. Musikken er høj. Danske slager bliver spillet. Igen og igen. Han dingler en del på vej op mod baren.
Hvert skridt ser meget ustabil ud. Han støtter sig til stole, borde og hvad han ellers kan få fat på. Han når baren. Sætter sig hårdt ned på den høje barstol. Han læner sig indover barbordet. Et flot egetræsbord, som med årene er blevet noget slidt. Han vifter med en halvtredser. Hanne som ejer stedet kommer over. Han vrøvler noget helt uforståeligt. Hanne sætter to kolde Carlsberg på bordet foran ham. Hun tager halvtredseren, mens hun smiler venligt. Hun tager en guldmønt fra kassen, og kaster den hen af bordet, mens hun tjekker at Erik får den. Han nikker. Hun griner. Han smider mønten ned i sparegrisen, som er lænket fast til bordet i en jernvire. ”Tak” siger Hanne ”Så er der lidt mere til når den næste bøde engang kommer”. ”Fandens rygelov” mumler en ældre herre. Erik tænder en Grøn Cecil. Suger røgen godt ned i lungerne, han hoster voldsomt. Hans rødmosset hud bliver pludselig helt tomat rød på ganske få sekunder. Pulsen galoper af sted. Efter få minutter, forsvinder den røde farve igen. Pulsen falder til sin gamle rytmer. Han lader sine træsko falde til jorden, og sætter de møgbeskidte fødder op på barstolens fodhviler.






Han havde egentlig drømt om et liv med en dejlig kone, et godt hus, og bil. Sådan var det langt fra blevet. Begge hans forældre havde drukket ligeså meget som han selv gjorde nu. Hans far døde på Eriks 13års fødselsdag. Det var i dag præcis 30år siden, at han var faldet om med hjertestop hjemme på stuegulvet, ganske kort tid inden Eriks klasse skulle komme. De havde naturligvis aflyst fødselsdags festen for klassen. Men husets drukvenner kom alligevel som de plejede. Allerede efter Erik og hans mor havde været på sygehuset for at sige farvel til faderen selv samme dag, var de første af drukvennerne begyndt at dukke op i hjemmet. De havde været med til at spise lagkagen og bollerne som stod tilbage på tragisk vis. Erik havde ikke haft lyst til noget. Han gik tidligt ind på sit værelse. Hvor han havde grædt alene i timevis. Lone som var fast inventar i huset var kommet ind på hans værelse for at trøste ham. Han havde ikke fældet en eneste tåre foran hende. Han havde afvist den meget beruset dame, der forgæves prøvede at omklamre ham. Efter en lang fortælling fra Lone om hvordan tragisk faderens dødsfald var, og efter en halv times tuden, var hun endelig forduftet. Erik havde ikke sovet den nat. Eriks mor havde forsøgt at give ham fri fra skole dagen efter, dog var han alligevel taget derhen. Hellere det end at være derhjemme.
Erik havde aldrig drømt om at skulle ende som alkoholiker. Det havde han svoret til sin bedstemor som ung, at han aldrig ville ende som sine egne forældre. Det havde bedstemoren aldrig tvivlet på. Hun havde været så sikker på at han ville få meget mere ud af sit liv. Resten af familien havde modarbejdet ham. De omtalte ham altid i 3. person, selvom han stod lige ved siden af. Familien havde altid sagt at han nok skulle ende som forældrene. ”Den sociale arv, det kunne man ikke undgå” havde de altid sagt. Hans bedstemor havde kæmpet hårdt for at han skulle have så god en barndom som overhovedet muligt. Specielt efter faderens død. Hun beskyttede ham altid, og var altid efter hans mor.
Erik vidste godt i dag at hans mor havde gjort det bedste hun kunne efter forholdene. Hun modtog pension, hun var førtidspensionist, ligesom han selv var nu. Hun prøvede på at sørge for at han fik rent tøj på i skole, selvom det ofte var lettere beskidt, og tøjet var gammelt og slidt. Al tøjet havde han arvet efter andre. Få gange havde hans bedstemor kunne samle lidt penge, til noget helt nyt tøj til ham. Eriks mor lavede sjældent aftensmad selv, hun kunne simpelthen ikke lave mad. Hun gjorde dog forsøget selvom det ofte var helt uspiseligt. Så mange gange, fik Erik 30kr så han kunne smutte på grillen. Sidst på måneden blev han sendt om til bedstemoren for at spise.
Hun boede ca 40km væk. Havde de boet tættere havde moderen nok benyttet sig noget mere af hende. Han havde drømt om at få et helt normalt borgeligt liv. Men det var mislykkede førend han overhovedet havde opdaget det. Og nu sad han her. På den lokale dag efter dag.






Telefonen ringer. Erik slår øjne op. Et kort øjeblik er han helt forvirret. Åhh for pokker, hjemme tænker han. Han husker slet ikke hvordan han kom hjem fra Vædderen i går. Det er ikke første gang at han vågner op uden at vide hvordan han er kommet hjem.
Han orker ikke at løbe efter telefonen. Den ringer en gang mere, inden den stopper. Han ved at det er hans mor der ringer. Hun ringer hver dag.
Han sætter sig op. Han har igen sovet i tøjet. Ikke mere end hans ene sko, har han nået at få af inden han var faldet om kuld. Tømmermændene dunker løst i hovedet. Han rækker ud efter en bajer der står på bordet. Den er varm. Han kan nu bedst lide kolde øl. Men om morgen er han total ligeglad. Han skal bare have noget indenbords. Noget der kan tage mavekramperne. Hele kroppen ryster voldsomt. Det gør den hver morgen. Det er ikke noget nyt. Han bunder øllen i tre store slurke efterfulgt af en kæmpe bøvs. Han rejser sig op fra sengen, som står inde i stuen. Og lister skoen på igen. Han vil ned efter flere øl. Han samler en pose tommeflasker op og går ned mod købmanden. Posen klirer. Det syntes han engang var pinligt. Det rør ham slet ikke mere.

Digt - Fragmenter fra et hjerte


Fragmenter af et splittet hjerte sprænges ud i universet

eksplodere med et brag, lydløst for andre, men alligevel så ekstremt højt for mig

spredes for alle vinde, ender på land og på havets bund

i så små atomer at de kun måske opdages en dag af et andet menneske

en smerte, en sorg, en splittelse

sidder tilbage alene og troen på kærlighed er måske forduftet for evigt

det håber jeg virkelig ikke

fredag den 9. september 2011

Ord/Anbefaling: Total ynglings forfatter pt. Elsebeth Egholm

Jeg har desværre ikke rigtig fået skrevet noget konkret til siden her på det sidste.
Jeg har mest af alt gået total amok med at læse ”Tre Hundes Nat” af Elsebeth Egholm, som jeg fik ved en tilfældighed, faktisk mere et uheld.
Jeg havde nemlig ikke fået afbestilt månedsbog hos Gyldendahl, hvor jeg er medlem.
Da jeg sad med pakken overvejede jeg virkelig om jeg skulle sende bogen tilbage, jeg havde jo slet ikke bestilt den, og det var heller ikke en bog jeg hverken havde hørt om eller tænkt mig at læse. Heldigvis læste jeg kort om den på nettet, og tog den beslutning at flå papiret af bogen.
Straks gik jeg i gang med bogen, og jeg kunne slet, slet ikke lægge den fra mig igen. Den er virkelig god, en bog jeg kun varmt kan anbefale alle som elsker krimier.
Jeg syntes at den måde bogen er skrevet på er unik, og jeg kan i hvert fald sige at jeg aldrig har læst en bog som er opbygget som denne, og det gør den virkelig overskuelig og død spændende hele vejen. Det er også enormt inspirerende for mig som forfatterspir at læse sådan en bog med denne form for ombygning. Elsebeth Egholm har valgt at vi som læser kan komme helt ind i alle de forskellige hovedpersoners tanker, følelser, handlinger, ord mm. Det er nu set før, men at hvert kapitel er opbygget om en af hovedpersonerne, således at vi hopper fra kapitel til kapitel rundt mellem hver persons handlinger, tanker, følelser hele vejen igennem romanen, er utrolig interessant. Så vi ser krimien fra nærmest alle vinkler. Det er virkelig inspirerende, og ikke mindst det der gør at man slet slet ikke kan stoppe igen.

”Tre Hunde Nat” er i øvrigt en hel ny krimiserie, Elsebeth Egholms anden krimiserie, som handler om Peter Boutrup, som er Dicte Svendsens søn. Dicte Svendsen er hovedpersonen i Elsebeth Egholms første krimiserie.

Nu har jeg været ude at købe 6 af hendes bøger, så nu er der vist nok at tage fat i. Jeg ville nemlig gerne læse hende krimiserie om Århus-journalisten Dicte Svendsen. Jeg kunne dog uheldigvis ikke finde 1. i serien, som er ”Skjulte fejl og mangler” men jeg har fundet den på nettet, så må jeg jo bestille den hjem der i stedet. Der er 6 bøger i alt i den krimiserie. Men jeg købte også hendes allerførste bog ”De frie kvinders klub” som jo så ikke er en del af denne krimiserie.

Serien om Dicte består af:
Skjulte fejl og mangler (2002) som er den første og den jeg desværre ikke fik fat i i butikkerne
Selvrisiko (2004)
Personskade (2005)
Nærmeste pårørende (2006)
Liv og legeme (2008)
Vold og magt (2009)

Anbefalinger af bøgerne kommer når jeg får dem læst med tiden. Men jeg kan varmt anbefale ”Tre Hundes Nat” og jeg må sige at Elsebeth Egholm er min nye ynglings forfatter. Hun er så unik, så fantastisk. Har også kun læst gode ting på nettet om hende, og dem kan jeg kun tilslutte mig på alle mulige måde..

Venligst JKKN