Først nu kan jeg se alt det du gjorde for mig.
Først nu kan jeg virkelig være stolt af dig.
Først nu. Nu hvor det er for sent.
Først nu mærker jeg hvor meget du betyder for mig.
Først nu kan jeg sige højt at jeg elsker dig.
Først nu. Nu hvor det er for sent.
Først nu kan jeg se at jeg var og er fars pige.
Først nu kan jeg det højt sige.
Først nu. Nu hvor det er for sent.
Først nu kan jeg se at du kæmpede for mig.
Først nu ved jeg hvad jeg betød for dig.
Først nu. Nu hvor det er for sent.
Alene tilbage, tilgiver jeg dig hver en ting nu,
Min elskede far det er DU.
Først nu fortryder jeg hvert et ord jeg sagde.
Først nu ville jeg ønske jeg kunne få dig tilbage.
Først nu. Nu hvor det er for sent.
torsdag den 4. august 2011
Digt - Min bedste ven
Kram og fjas
tant, og knas
sådan er det med os to, min ven,
slipper dig aldrig, aldrig nogensinde igen.
tant, og knas
sådan er det med os to, min ven,
slipper dig aldrig, aldrig nogensinde igen.
Novelle - Enspænderen
Han sad alene over på tutten, ved vinduet som altid. Kun serveringsdamen, stor, svedig stod bag skranken, som det eneste menneske foruden ham.
Hun så mest af alt ud som om hun for alt i verden ikke gad være her. Hun slæbte sig hen over det støvede gulv i cafeteriaet. Så tungt, så livsløst.
Mere kedelig person kunne de da heller ikke have ansat! havde han tænkt i samme øjeblik som han først havde set hende, og efter hendes dårlige og langsommelige betjening var hans mening om dette bestemt ikke forandret.
Der sad han med den dårlige, halvkolde kaffe, som havde stået på svag varme hele dagen.
Usmageligt at de kan finde på at servere sådan en gang rævepis! Gryntede han for sig selv.
Avisen lå foran ham. Fedtet og krøllet. Han havde kun skimtede den igennem for at få tiden til at gå. Han lod konstant blikket glide ud på den ensomme parkerings plads, derfra kunne han også holde øje med den store hvide lastbil. Den havde han kørt i 3år nu. Han var egentlig en enspænder. Alligevel brokkede han sig over tiden han brugte på landevejene. Hvad skulle han ellers fortage sig, end at kører og brokke sig. Men det var han alt for egoistisk til at indse. Eller i hvert fald til at sige det højt til nogen. Men hvem skulle han også sige det til.
JKKN . - Novelle øvelse om at skrive kort novelle på mellem 5-50linjer. MAX tid 30min. En del af mine daglige øvelser
Hun så mest af alt ud som om hun for alt i verden ikke gad være her. Hun slæbte sig hen over det støvede gulv i cafeteriaet. Så tungt, så livsløst.
Mere kedelig person kunne de da heller ikke have ansat! havde han tænkt i samme øjeblik som han først havde set hende, og efter hendes dårlige og langsommelige betjening var hans mening om dette bestemt ikke forandret.
Der sad han med den dårlige, halvkolde kaffe, som havde stået på svag varme hele dagen.
Usmageligt at de kan finde på at servere sådan en gang rævepis! Gryntede han for sig selv.
Avisen lå foran ham. Fedtet og krøllet. Han havde kun skimtede den igennem for at få tiden til at gå. Han lod konstant blikket glide ud på den ensomme parkerings plads, derfra kunne han også holde øje med den store hvide lastbil. Den havde han kørt i 3år nu. Han var egentlig en enspænder. Alligevel brokkede han sig over tiden han brugte på landevejene. Hvad skulle han ellers fortage sig, end at kører og brokke sig. Men det var han alt for egoistisk til at indse. Eller i hvert fald til at sige det højt til nogen. Men hvem skulle han også sige det til.
JKKN . - Novelle øvelse om at skrive kort novelle på mellem 5-50linjer. MAX tid 30min. En del af mine daglige øvelser
Abonner på:
Opslag (Atom)